Om os

Forelsket i film? Det er vi også! Vi tror på, at biografen forener mennesker, idéer og drømme. Gennem andres historier lærer vi noget om os selv. Derfor vil vi være den foretrukne filmklub for alle, der har lyst til at se mere.

Hvad vi laver

Cineville gør uafhængige biografer i Danmark mere tilgængelige for alle, der elsker film. Med vores medlemskab kan du se alle de film, du har lyst til, lige så ofte, du vil – i alle Cinevilles medlemsbiografer. Og når du bliver Cineville-medlem og fordyber dig i de gode historier, støtter du samtidig den uafhængige biograf.

Sådan startede det

Af kærlighed til biografen besluttede en gruppe danske biografer at gå sammen og lancere Cineville: En fejring af biografmagien, der forener de uafhængige biografer og finder styrke i fællesskabet, men som samtidig fremhæver det, der gør hver enkelt biograf unik. Hos Cineville finder du hverken algoritmer, chatbots eller uinspireret programlægning. I stedet får du enestående historiske spillesteder, gennemtænkte filmvalg og masser af sans for detaljen. Ingen biografture er ens. Velkommen i klubben!

Cineville i Holland

Cineville Danmark er inspireret af det hollandske Cineville, der blev grundlagt i 2009. De ønskede at vinde den markedsandel tilbage, som var tabt til multiplex-kæderne, og udviklede et ubegrænset filmmedlemskab og en online platform målrettet eventyrlystne filmfans. I dag er Cineville NL Hollands største filmfællesskab. Over 100.000 Cineville-medlemmer kan besøge over 80 hollandske biografer i hele landet, hvilket svarer til mere end 2 millioner besøg om året.